Legestue med ejer

Kom og vær med til en hyggelig stund sammen med din hund og andre hundeejere.

Hundene kan lege sammen med andre, der passer i størrelse/alder.
Pris kr. 45,- pr. hundesnude
(hvis flere hunde fra samme hjem/ejer, kr. 40,- pr. snude.)

OBS!  Luft ALTID din hund inden I kommer ind på pladsen, så vi har så lidt efterladenskaber og dermed risiko for smitte af sygdomme som muligt, tak.

Du bedes lade din hund blive udenfor butikken INDEN legestue.

Du kan finde alt information om hvornår der er legestue næste gang inde på vores Facebook side ved at klikke her: Hundehjertets legetue & træning

Tilmelding nødvendig, da der er begrænset deltagerantal. Og meget gerne afmelding senest dagen inden, hvis man bliver forhindret. Du skal tilmelde dig på Facebook.

                            HUSK AT LÆSE REGLERNE LÆNGERE NEDE!

Regler:

  • Legestuen er på eget ansvar, og du skal selv være med til at holde øje med din hund
  • Det er en betingelse, at din hund kan omgås andre hunde/helst være socialiseret på en træningsplads eller andet sted
  • Lad ikke hundene hilse på hinanden udenfor lågen i snor
  • Vent med at slippe din hund til alle hunde er indenfor, så alle slippes på samme tid.
  • Har du en stor unghund, der ikke har deltaget i legestuen i over 2 måneder, vurderer vi, om den kan være med igen. Der sker meget i løbet af 2 måneder, når man er unghund 😉
  • Tiderne bedes af hensyn til evt. usikre hunde respekteres, således at alle hunde kommer ind på pladsen samtidig, og slippes samtidig
  • Hunden skal være lovpligtig ansvarsforsikret samt naturligvis være 100% rask. Er du ny i legestuen, medbring da dit vaccinations bevis
  • Er den i behandling, skal du have grønt lys fra dyrlægen, om den må komme blandt andre hunde
  • Uddeling af godbidder er bandlyst  da dette kan gi’ “foder-slagsmål”
  • Rygning foregår udenfor indhegningen af hensyn til gløder og hundepoter
  • Hundehjertet kan til hver en tid udelukke en hund fra legestuen, hvis denne udviser upassende opførsel såsom aggressivitet, dominans eller anden upassende opførsel
  • Vedvarende gøen bør stoppes, da det stresser alle hunde
  • Tæver i løbetid må ikke deltage
  • Børn er velkomne, men skal forholde sig roligt, da det er en hunde-legeplads. Ikke alle hunde er vant til børn

 

Hunden skal medbringe:

  • Sin ejer & Kr. 45,- for legetimen, er det første gang skal en gyldig vaccinationsattest også medbringes. 
  • Prutte poser (kan købes i forretningen, hvis du glemmer)
  • Evt. håndklæde til at blive tørret med efter regnvejr.


I butikken kan du købe alt til din hund, kig på det udsøgte udvalg af bla. naturligt legetøj uden giftstoffer, tyggeben, seler, liner, aktivitets-ting,  natur snacks, foder og meget mere…

Vel mødt – Jeg glæder mig til at møde Jer og Jeres hunde. ☺️

 

Indkøbskurv
Menu
Scroll to Top