Hundemassage

Massage! – har din hund behov for det?

 

Hørt ofte:

  • Min hund har ikke ondt, for den piver ikke
  • min hund har ikke ondt, for den halter ikke
  • min hund har ikke ondt, for den logrer med halen
  • massage – er det ikke kun for meget gamle hunde?

 

 

En hund har 321 knogler i kroppen, (mennesket har ca 209) og er, nøjagtig som mennesket, opbygget af knogler samt muskler, sener, ledbånd, osv…

 

Din hund kan også være småskadet, overbelastet, stresset, spændt i musklerne eller tynget af alderdommen, nøjagtig ligesom os, og der er lige så mange unge hunde, f.eks ved skader, der har behov for massage som ældre med gigt, mv.

 

De fleste hunde vil gøre næsten alt for at skjule at de har ondt, de gemmer smerten(nogle mere end andre) og en hund kan “snyde” sin ejer i rigtig lang tid ved f.eks at bruge 3 ben istedet for 4. Den finder bare en måde at gå & løbe på, så det for det utrænede øje “ser ud” som om den bruger alle 4. En opmærksom hundeejer opdager det heldigvis i fornuftig god tid.

 

Under en massage kan hunden ikke skjule hvis den har ondt i muskler eller hvis den har aflastet et led i længere tid. Har du en hund, der har gået med spændinger i længere tid, vil du helt klart kunne se & mærke en forskel på både hundens bevægemønster samt humør efter massagen.

 

Som regel kan du ikke forvente mirakler efter 1. gang, så vi finder i samarbejde ud af, om din hund har brug for 1, 3, 5 eller 10 gange.

 

Hvad gør massagen?

 

  • Massagen løsner op for spændinger, modvirker stress og forebygger muskelskader.
  • Efter en arbejdsindsats kan affaldsstofferne masseres ud af kroppen, smidiggøre muskler og sener og derved forebygge træningsskader.
  • Massagen påvirker hundens immunforsvar og nervesystem samt frigiver endorfiner, som nedsætter smerter.

 

Hvordan ved man når ens hund trænger til massage?
Fysiske tegn på muskelspændinger kan være, at dyret halter, er lidt stiv i benene efter at have ligget, ikke vil berøres, ikke vil hoppe op, gå på trapper eller arbejde, som den plejer.

Spændinger medfører ofte smerter, hvilket også kan vise sig som aggressivitet, depression, nervøsitet eller mindre appetit.

 

Hvilke hunde kan have gavn af massage?
Massage er til ALLE hunde, uanset race, størrelse, alder og anvendelse.

Hunde med gigt, f.eks albue-, hofteledsdysplasi, slidgigt, diskusprolaps, osv., vil altid have god gavn af massage, men generelt giver massage en gladere hund med øget velvære og ro i sindet.

Under massagen bliver din hund samtidig gennemgået for evt. knuder, osv.

 

Hunde, der er meget brugt til enten træning eller jagt, har ofte meget spændte bagben og skuldre. Når de spænder i ben og skuldre, begynder de også at spænde i ryggen. Disse hunde vil også have stor gavn af et par behandlinger.

 

Desuden vil jævnlig massage sikre, at din hund bliver gået fysisk grundigt igennem, og du vil dermed hurtigere finde småting og kunne få det behandlet i tide.

 

 

Lidt mere om massage:

 

Massage har været anvendt i menneskeverdenen i årtusinder. Både de gamle grækere, romerne og kineserne har anvendt massage som helbredelse. Inden for de seneste år er flere og flere blevet opmærksomme på, hvilken gavnlig effekt massage også har på hundene.

 

Hunde kan få massage af mange forskellige årsager. Typisk hvis har hunden fået en skade og er i genoptræning, den halter uden at der kan påvises nogen direkte årsag, den har gigt eller HD, eller den er heldig at have en ejer, der blot synes, at den skal have noget velvære.

Fordele ved massage

  • Muskler afslappes og genopbygges
  • Muskler og sener bliver smidige, hvilket giver større bevægelsesfrihed.
  • Skader forebygges
  • Affaldsstoffer udrenses
  • Bedre restitution efter fysisk udfoldelse
  • Virker smertelindrende
  • Giver bedre blod- og lymfegennestrømning
  • Forbedrer mave- og tarmfunktion og forebygger forstoppelse
  • Mindre tendens til ophobning af væske i bindevævet
  • Øget modstandskraft mod sygdomme
  • Har en afslappende effekt på nervesystemet
  • Gavnlig effekt på nervøse og stressede hunde

 

Sidst men ikke mindst må nævnes den gode kontakt, der opstår mellem hund og menneske. Desuden vil jævnlig massage sikre, at din hund bliver gået fysisk grundigt igennem, og du vil dermed hurtigere finde småting og kunne få det behandlet i tide.
Hunde, der ikke bør masseres Hunden må ikke masseres, hvis den har åbne sår, brækkede ben, bløder, har feber, betændelse eller visse kræftformer. Drægtige tæver og hunde under 1 år bør heller ikke masseres. Kontakt altid din dyrlæge, hvis du er i tvivl om din hund er rigtig syg.

 

Køb fysioterapi til din hund her

Indkøbskurv
Menu
Scroll to Top